Maya

Maya fik efterset og tætnet bunden


IMG_0032.JPG
23-11-2016
3 years 258 days ago
set 772 gange
bådbygger

IMG_0032.JPG 

Maya er en fin gammel bundgarnsjolle, som er kravelbygget af lærk på eg. Det betyder, at båden har spanter i egetræ og klædning i lærketræ. At den er kravelbygget betyder, at de udvendige planker ligger kant mod kant, så der er glat på ydersiden. Dette er i modsætning til klinkbygning, hvor plankerne ligger over hinanden, og bådens side har en kant for hver planke. En bundgarnsjolle er en bådtype, der blev udviklet i 30'erne og er kendetegnet ved at være kraftigt bygget med dam og motor. Dækket er placeret lige over vandlinjen et stykke nede i båden, så båden ligner en jolle, selv om denne bådtype ofte er større end det, man normalt forbinder med joller.

En kravelbygget båd er tætnet ved, at der bliver slået værk (tjærede hampefibre eller bomuld) ind mellem plankerne. Arbejdet med at slå værket ind kaldes at kalfatre. Efter båden er kalfatret bliver værket forseglet med oftest beg, tjærekit, linoliekit, cement eller andre tilsvarende materialer. Generelt er der tre ting, der er afgørende for, om en båd er tæt, men alle tre forhold er afhængige af alderen. 

For det første er værket det, der holder i kortest tid. En ny båd kan forventes at være tæt i mindst ti år, dog er der nogle steder værket rådner (eller slides) hurtigere end andre, specielt omkring stødene holder det i kortere tid - man siger, at værket "bliver tygget", når båden arbejder i søen. 

For det andet er forudsætningen for at kalfatringen holder,  at træet i klædningen er i god stand, og at det sidder fast på skroget. For de fleste danske både gælder det, at klædningen er sømmet på med skibsspiger i galvaniseret jern. Jern i saltvand er som bekendt ikke en optimal løsning og skibsspiger holder da heller ikke meget længere en ca. 50 år. 

Den tredie ting er træet som i nogle tilfælde holder længe, men min erfaring er dog, at træet ikke holder meget længere end jernet. Nogle gange ser man også, at træet er blevet ødelagt af gentagne kalfatringer og specielt kan stødene nogle gange være ret medtagne.

Arbejdet med at skifte spiger kan være ret tidskrævende, og resultatet - hvor man spiger med overstrøelse spiger i de gamle huller - er ofte ikke helt overbevisende, fordi der ofte bliver mange skader på plankerne, og de nye spiger har tendens til også at ruste hurtigt (min erfaring).

Så på et tidspunkt skal træet skiftes, hvis båden skal overleve os andre.


No Comments


You need to register to comment.